Flakkebjerg Skole

"Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt"

Musikken ind i skolen 

På Flakkebjerg Skole er musikken en del af skoleskemaet for 0.-5. klassetrin

I 2014 blev der etableret et samarbejde mellem Slagelse Musikskole og Flakkebjerg Skole. Samarbejdet tager udgangspunkt i et fælles ønske om at oprette et helt eget symfoniorkester, hvor endemålet er, at alle skolens elever skal spille med. Symfoniorkesteret er en del af den understøttende undervisning på skolen. På Flakkebjerg Skole har vi 10 forskellige instrumentgrupper, og hver gruppe har deres egen musikskolelærer

Men hvorfor musik som en stor del af folkeskoleelevernes dagligdag?

Forskningsresultater viser, at der findes en tydelig sammenhæng mellem musik og indlæring. "Musik er den faglige udviklings fundament", fortæller professor ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, Kjeld Freden. Med musikken i skolen får vi desuden også mulighed for at spotte og opøve talent. 

Samtidig styrke den musiske udfoldelse elevernes sproglige udvikling samt evnen til at føler empati. På Flakkebjerg Skole har vi også erfaret at musikken styrke fællesskabet på skolen. Musikkens evne til at styrke fællesskabet på skolen om en fælles interesse er også væsentlige parametre i nyere amerikansk forskning om hvilken skole, der lykkes bedst med at begrænse mobning. 

Hvordan er undervisningen fordelt på Flakkebjerg Skole? 

  • 0. klasse har musik tilrettelagt for børnehaveklasser
  • 1. klasse har instrumentalundervisning og spiller i orkestersammenspil i aspirantorkesteret
  • 2. -5. klasse har fortsat instrumentalundervisning og spiller i symfoniorkesteret

Hvis du har spørgsmål til Flakkebjerg Skoles symfoniorkester, er du altid velkommen til at kontakte os. 

 

 

 

 

 

 

 

Siden er sidst opdateret 21. september 2018