Baggesenskolen
Musikken ind i skolen
På Baggesenskolen er brass-band på skoleskemaet for 5. klasserne.
I 2016 blev der etableret et samarbejde mellem Baggesenskolen og Slagelse Musikskole med henblik på at give 5. klasserne mulighed for musisk træning i tre lektioner om ugen. 5. klasserne undervises i 'brass-band' af to lærere fra vores musikskole på instrumenter, der er udlånt af os. Målet med projektet er, at eleverne skal lære ét instrument godt at kende og spille sammen med klassekammeraterne i et orkester.
Der undervises både i musikteori og praksis. Undervisningen er som udgangspunkt delt i tre blokke: nodelære, rytmelære og praktiske udfoldelser. Hver 5. klasse undervises én lektion om ugen. I undervisningen er eleverne delt op i to grupper alt efter instrumenttype. Hver gruppe af eleverne ledes af en musikskolelærer og en musiklærer fra Baggesenskolen.
Efter et år med brass-band tilbydes eleverne at fortsætte i det frivillige brass-band på skolen.