Hvor hører du til

På Slagelse Musikskole, hvor Musikakademiet Slagelse holder til, finder du en lang række godt udstyrede faglokaler indrettet til instrumental undervisning – rytmisk såvel som klassisk. På Musikskolen har vi egen koncertsal, øve-bokse og en række sammenspilslokaler. MAS-elever har adgang til lokalerne – også i weekend og ferier. Det betyder, at der altid er plads til dig. 

Sammenholdet, sammenspillet og det at udvikle sig sammen med andre betyder meget, når man ellers er alene med musikken. Derfor lægger vi vægt på at give vores elever de bedste betingelser for at dyrke musikken med hinanden. MAS-elever har deres egen afdeling på Slagelse Musikskole, hvortil der altid er adgang. På gangen er der sammenspilslokaler, slænge-sig-sofaer og et lille køkken – for vi ved, at musikere altid er kaffetørstige.

Siden er sidst opdateret 17. januar 2018