Et levende musikmiljø

Et medlemskab for musikere

På MAS lægger vi stor vægt på at vedligeholde og udvikle dine spillemuligheder og det musikalske miljø – indenfor egne rammer – og sammen med vore nære samarbejdspartnere, som tæller:

  • Slagelse Musikhus (klassisk og rytmisk koncertsal)
  • Badeanstalten (rytmisk spillested)
  • Korsør Kulturhus (klassisk og rytmisk scene)
  • Kongegården (mest klassisk eller rent akustisk rytmisk)
  • VestsjællandsCentret (åben akustisk scene)
  • Lydstudie i København
  • Sct. Povls Kirke, Nørrevangskirken og Halsskov Kirke

’Onsdagsjam på Baderen’, den første onsdag i måneden, er vores faste legeplads, hvor vi spiller alt fra jazz og melodigrandprix-hits til fløde-pop og heavy musik – og selvfølgelig alt det dér midt i mellem. Tilmeld dig vores Onsdagsjam-gruppe på Facebook lige her.  (nyt vindue)

Til Onsdagsjam er vores husorkester, bestående af tidligere elever, altid klar til at jamme med dig. Til hver jamaften deltager to lærere fra MAS samt unge lokale musikere. Det betyder, at du hurtigt vil få et stort og alsidigt musiker-netværk under din tid på MAS.

Efter jamaftenen er der ofte stemning for at hænge mere ud, hvorfor aftenen fortsætter på den lokale bar SEPPS, hvor unge mødes og musikmiljøet også stortrives. Kan du slet ikke få nok jam, kan du også deltage i jam på SEPPS den anden torsdag i måneden. Se mere på SEPPS Facebookside.  

Siden er sidst opdateret 7. februar 2018