Strengeinstrumenter

Strengeinstrumenter hører til blandt de mest populære instrumenter. Her er alt fra den blide klassiske guitars smukke klang til elguitarens rå riffs.

Blandt disse instrumenter finder du også de dybe strenge der er fundamentet i ethvert orkester, og de strenge som din guitarhelt bruger når han giver sig fuldt ud.

Akustisk guitar - fra 7 år

  • Undervisning for såvel nybegyndere som mere erfarne.
  • Den akustiske guitar er et populært instrument som bliver brugt på mange måder og i forskellige genrer.
  • Her kan du få en solid grund med både melodi- og akkordspil.

Elguitar - fra 12 år

Undervisning for såvel nybegyndere som mere erfarne. Du får lært akkompagnement, solospil, licks, riffs og teknik.

Elbas - fra 9 år

Elbas undervisningen sigter specielt mod den rytmiske musik. Elbassen er nødvendig i ethvert band og orkester. Der vil altid være bud efter dig, hvis du spiller elbas.

Ukulele - fra 7 år

Sig velkommen til vores nyeste medlem af strengefamilien på Slagelse Musikskole: Ukulelen! Fra sæson 18/19 er der mulighed for at få undervisning i ukulelen, der er et traditionelt hawaiiansk strengeinstrument med fire strenge. Ukulelen ligner ved første øjekast en miniature-guitar, men tag ikke fejl af den lille størrelse – for ukulelen har masser af personlighed. Med sin helt egen lyd, forskellige størrelser og klange, er ukulelen et populært instrument både blandt store og små. 

Mandolin - fra 12 år

Mandolin er betegnelsen for et strengeinstrument med 4 dobbeltstrenge. Dens klassiske form er pæreform som en lille lut, i moderne tid kan de have flad form som en guitar. 

Harpe - 6 år

Harpen er et af de ældste kendte instrumenter - Man kan spille ALT på harpe. Både børnesange, sin egen musik, folkemusik, klassisk, rock, pop, elektrisk harpe. Og man spiller mange koncerter, når man selv synes at man er klar.

Siden er sidst opdateret 15. juni 2020