Arrangementer

Oversigt over alle arrangementer

Arrangementsoversigt fold alle ud
  • 28.11.2018 Battle of the Bands / Badeanstalten
    kl. 19.00 - 22.00 Badeanstalten i Slagelse

    Hvert halvår står musikskolens bands og sammenspilshold på én af de professionelle spillesteder i kommunen for at spille for hinanden og for et stort og vel-klappende publikum. I efteråret er turen kommet til en omgang "Battle of the Bands" på Badeanstalten.

    For nogen af de unge musikere er scenen hjemmevant, for andre er det allerførste gang, de står dér med deres band. Til fælles har alle bands dét, at de har glædet sig til: at lyden er lækker, lyskeglerne peger på dem - og de skal fyre den max af med og for deres venner!

    Der er fri entré på Badeanstalten

  • 05.12.2018 Jam på Badeanstalten / december
    kl. 19.30 - 22.00 Badeanstalten

    Endelig den rigtige onsdag i måneden - nemlig den første. Så nu er det tid til onsdagsjam på Baderen - og denne onsdags skal der altså jammes julemusik!

    Kom og prøv scenen af - den kan bære det hele - og mød nye musikalske legekammerater. Du må også bare gerne ligge, sidde, hænge ud og lytte. Baren er åben med jampriser, og så er der god mulighed for at alle kan
    sk(r)åle med. 

    Vi har sørget for det sprødeste husorkester, der kan bakke jeres jam op. Orkesteret består af tidligere MGK-elever fra Slagelse, så de kender stedet, kender lyden og kender jer, der tit kommer til jam eller til daglig er en del af musikskolen!

    Dørene åbner kl. 19.00, og scenen er til for alle fra kl. 19.30-22.00. Til hver jam deltager to af musikskolens lærere, så der er også rig mulighed for at få lov til at jamme 'med de voksne'. 

    Alle er så hjertelig velkomne til jam på Badeanstalten den første onsdag i måneden. 

  • 06.12.2018 Julecafékoncert i Skælskør
    kl. 19.00 - 20.00 Skælskør Skole, Musiklokalet på 1. sal

    Der er især én ting ved julen, som vi på Slagelse Musikskole holder ekstra meget af, og det er selvfølgelig julekoncerter! 

    Ingen jul uden en helt masse julekoncerter - og sådan bliver det også i 2018! En af julekoncerterne afholdes på Skælskør Skole i musikskolens lokale på 1. sal torsdag d. 6. december kl. 19:00. Det bliver et lille akustisk program med blandt andet fire turboklaverelever, der skal spille solo og intet mindre end 8-hændigt! Måske kigger violin- og sangeleverne fra Skælskør også forbi? 

    Udover musik står programmet også på kaffe, saftevand og kage!

     

  • 17.12.2018 Musikakademiets midtvejskoncerter
    kl. 19.00 - 22.00 Badeanstalten i Slagelse

    Musikken spiller og spilles virkelig i Slagelse og mandag d. 17. december '18, kan du høre, hvordan det lyder!

    De rytmiske MAS-elever er nemlig halvvejs i deres første år på Musikakademiet Slagelse - og det skal fejres, selvfølgelig med koncerter på Baderen!

    Hver elev fra MAS præsenterer på scenen denne aften sine egne projekter. Feedback er, udover klapsalver, kommentarer fra underviserne på MAS.

    Der er fri entre på Badeanstalten, alle er velkomne og baren er åben!

  • 23.01.2019 Info-aften om Musikakademiet Slagelse
    kl. 19.00 - 20.30 Slagelse Musikskole, Sct. Pedersgade 18, Slagelse
    Kom til info-aften om Musikakademiet Slagelse, der er et gratis treårigt intensivt forløb for dig, der vil og kan meget mere med musikken - og f.eks. drømmer om at komme på konservatoriet. Du er et rytmisk eller klassisk talent, mellem 14 - 25 år, nået langt med musikken, men vil gerne endnu længere!

    På Musikakademiet Slagelse udvikler du din faglighed og dit musikerskab i et specielt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med lærerne på akademiet. Vi tilbyder et levende musikmiljø, hvor medlemskabet aldrig udløber - heller ikke efter, du er færdig hos os.
    Vi arbejder på Musikakademiet Slagelse - kald os gerne MAS - ud fra en forståelse af musikken som et håndværk. Det betyder, at vi arbejder målrettet på at klæde dig fagligt og teknisk på til at udøve dit musikerskab - alene og sammen med andre.

    Sammenholdet, sammenspillet og det at udvikle sig sammen med andre betyder meget, når man ellers er alene med musikken. Derfor lægger vi vægt på at give vores elever de bedste betingelser for at dyrke musikken med hinanden. Musikakademiet Slagelse har sin egen 'base' på Slagelse Musikskole, hvor der altid er et øvelokale til dig alene og med band.

    Er du klar til at arbejde med musikken med os? Søg optagelse senest 1. april 2019. Tilmeldingen til optagelsesprøven åbner her på vores hjemmeside d. 15. januar 2019. 
  • 27.01.2019 Nytårskoncert med klassisk MGK, MAS & talentlinjen
    kl. 15.00 - 16.00 Musikhusets café

    Nytåret fejres med en skøn cafékoncert i Slagelse Musikhus' café for vores aller dygtigste klassiske elever fra Musikskolens talentlinje, MGK og Musikakademiet.

    Den lille flok af klassiske elever spiller en festlig nytårskoncert i Slagelse Musikhus, og der bliver både musik af bl.a. Haydn, Mendelssohn, Spohr, Ravel, Bizet, Lange-Müller og Lumbye. Og undervejs vil tre af Musikskolens lærere, Ulla Ricklander, sang, Mats Iversen Vangen, klarinet, og Ole Worm, klaver, opføre sange af Louis Spohr.

    Koncerten varer en lille times tid, og der er gratis adgang.
  • 06.02.2019 Jam på Badeanstalten / februar 2019
    kl. 19.30 - 22.00 Badeanstalten

    Endelig den rigtige onsdag i måneden - nemlig den første. Så nu er det tid til onsdagsjam på Baderen - og denne onsdags skal der altså jammes julemusik!

    Kom og prøv scenen af - den kan bære det hele - og mød nye musikalske legekammerater. Du må også bare gerne ligge, sidde, hænge ud og lytte. Baren er åben med jampriser, og så er der god mulighed for at alle kan
    sk(r)åle med. 

    Vi har sørget for det sprødeste husorkester, der kan bakke jeres jam op. Orkesteret består af MAS-elever fra Slagelse, så de kender stedet, kender lyden og kender jer, der tit kommer til jam eller til daglig er en del af musikskolen!

    Dørene åbner kl. 19.00, og scenen er til for alle fra kl. 19.30-22.00. Til hver jam deltager to af musikskolens lærere, så der er også rig mulighed for at få lov til at jamme 'med de voksne'. 

    Alle er så hjertelig velkomne til jam på Badeanstalten den første onsdag i måneden. 

  • 25.02.2019 Musik med saft /klarinet & guitar (1)
    kl. 17.15 - 17.45 Sct. Pedersgade 18, 4200 Slagelse

    Musik med saft er en koncertrække, hvor børn får mulighed for at opleve en lang række forskellige instrumenter fra musikskolens lokaler og hylder helt tæt på. Instrumenterne spilles på af elever og lærere fra musikskolen, og efter et par numre og fortællinger om instrumenterne er der mulighed for at blæse/trykke/spille/pille og alt det dér midt i mellem, når børn går på opdagelse. 

    Der er en afslappet og uformel stemning til koncerten, så både børn og forældre kan slappe af og føle sig tilpasse i rollen som publikummer - for nogen er det jo første gang. 

    Ved hver koncert kan nye instrumenter opleves.

    Der er selvfølgelig saftevand til alle efter koncerten. Koncerten afholdes i Slagelse Musikskoles koncertsal på Sct. Pedersgade 18, 4200.

  • 16.03.2019 Unge Spiller Klassisk 2019
    kl. 10.00 - 16.00 Slagelse Musikskole, Sct. Pedersgade 18, Slagelse

    Unge Spiller Klassisk - konkurrence for børn og unge fra Region Sjælland og Bornholm

    Igen i år afholdes konkurrencen Unge Spiller Klassisk på Slagelse Musikskole, hvor musikskolens koncertsal fyldes af børn og unge med passion fra klassisk musik.

    Dommere, som bedømmer elevernes præstationer, er professionelle musikere og undervisere fra Det Kongelige Musikkonservatorium.

    Vinderne i konkurrencen får en fantastisk mulighed for at spille sammen med intet mindre end Storstrøms Kammerensembles på deres lille koncertturné, så der er virkelig noget på "spil".

    Er du til klassisk musik, er du familie til en af de hårdtarbejdende deltagere, eller er du blot nysgerrig i, hvad der sker på Musikskolen i Slagelse, så kom lyt, så vi sammen kan støtte de passionerede børn og unge, som brænder for den klassiske musik.

    Tilmelding til konkurrencen er senest fredag d. 1. februar 2019 her: http://ungespillerklassisk.dk/