Sammenspil

Sammenspil er en vigtig del af instrumentalundervisningen, og det er hyggeligt og motiverende at spille sammen med andre.

Sammenspil foregår i orkestre, ensembler og bands - som fællestimer og koncertprojekter. I musikskolen er der sammenspil for de enkelte instrumentgrupper, men også blandede sammenspilsgrupper.

Sammenspil er delt op efter niveau. Nogle grupper og orkestre ligger fast fra sæson til sæson, mens andre dannes lige efter sæsonstart på baggrund af elevgrundlaget og skemalægningen.

Du skal som udgangspunkt gå til soloundervisning i det instrument, du deltager med i sammenspilsgruppen.

Du inviteres til at deltage i sammenspil, så snart du er parat og der er plads på et hold. Snak med din lærer efter sæsonstart om mulighederne inden for dit instrument.