Trommer og slagtøj

Trommesæt - fra 7-8 år

Der undervises i alle stilarter - efter ønske. Nodelæsning og musikteori indgår som en naturlig del af undervisningen. En øveplade og et par trommestikker er alt, hvad du behøver for at komme i gang.

Marimba og vibrafon - fra 7-8 år

Marimbaen og vibrafonen er typiske melodiinstrumenter. Du får undervisningen i forskellige genrer og stilarter fra klassisk til moderne. Spiller du klaver er det en god ide at deltage i marimbasammenspil.

Steel Pans (olietønder) - fra 7-8 år

  • Steelpans er et godt instrument at starte på - det er nemt at gå til. Der er flere slags - sopran, alt, tenor, guitar, baryton og bas - hvor instrumenterne hver især har forskellige opbygning.
  • Nogle steelpans har tonerne fordelt på f.eks. to, tre eller seks olietønde, mens sopran steelpan eksempelvis har alle tonerne indeholdt i én olietønde.
  • Instrumenterne er nemme at gå til, da der som udgangspunkt arbejdes ud fra at lære og huske udenad.
  • Nodelæsning og musikteori indgår dog også som en naturlig del af undervisningen. Det anbefales at deltage i sammenspil.

Pauke - fra 7-8 år

Pauken er symfoniorkestrets ældste slaginstrument. En kobberkedel belagt med et kalveskind eller plasticskind. En pauke kan kun være stemt til en tone ad gangen, derfor opstilles oftest i sæt af 2-5 stk., som er stemt i forskellige toner.

Siden er sidst opdateret 4. august 2016